Hollandske Zuiver har designet møbler og lamper i deres helt egen stil siden 1998. Designet henter tydelig inspiration fra store danske og internationale designklassikere, uden at det virker som et plagiat. For samtidig er der tilført et moderne twist, der gør udseendet helt unikt. Materialevalget spænder vidt fra stof i 50’er stil til træ og metal holdt i natur, sort eller hvidt. Det er simpelthen lamper, som du aldrig har set dem før.
Zuiver designer ikke kun lamper. Du kan også få stole, borde, vægure og forskellige pyntegenstande, der passer til de flotte og anderledes lamper i både stil og udstråling – og tanken om et hjem eller bare et enkelt rum i boligen udelukkende med Zuiver-møbler er næppe fremmed for dem, der først har fået en Zuiver-lampe ind i huset.
For deres design er vanedannede og udfordrer dig. Ved første øjekast virker designet meget retro og klassisk, men ved nærmere øjesyn opdager du, at Zuiver alligevel udfordrer de gamle klassiske former – enten ved at give det en mere moderne formgivning, vælge utraditionelle materialer som f.eks. kork til lampeskærme eller slet og ret mikse to forskellige stilarter eller udformninger, som du aldrig havde drømt om kunne se så godt ud sammen.
Forhandlere af Zuiver lamper
Forhandler | Leveringstid | Gratis fragt ved køb over: | Til forhandler |
---|---|---|---|
Unoliving.com | 1-2 uger | 0 kr. | ![]() |
Tripod – En Zuiver-klassiker
Således er der næppe mange, der nogensinde har tænkt tanken om groft sagt at sætte en stor lampeskærm på et malerstaffeli – altså før Zuiver skabte deres ikoniske Tripod-serie af stander- og store bordlamper, der ser rasende godt ud. De fås både med et klassisk materialevalg til skræm og understel, samt en særlig version med lampeskærm i kork og understel i metal.
Bordudgaven kan i stil og signalværdi snildt erstatte den klassiske PH-lampe, der ellers har været fast inventar på ethvert direktionskontor i mange år. Vælger du en Zuiver Tripod i stedet, sender du et klart signal om, at du tænker utraditionelt og ikke holder fast i gamle vaner. Sådan!
Klassiske pendler – Og så alligevel ikke

Zuiver har også flere pendler og andre former for loftlamper i sortimentet. F.eks. den meget bastante Would i træ i et klassisk design, der med den rette orange eller brune farve vil skrige 1970’erne lige op i ansigtet på dig – hvis altså ikke lampen var drejet ud i træ.
Eller Multishine der bringer mindelser om danske Illuminas Element pendler, men bare med kobberkugler som skærme i stedet for store glødepærelignende lamper. Udformningen af de enkelte lamper i pendlen peger igen tilbage i tiden, men forarbejdningen i overfladen sikrer et helt unik og mere moderne look.
Hvad koster Zuiver-lamper?
Sådan kunne vi blive ved. F.eks. Zuivers gentænkning af den klassiske arkitektlampe som standerlampe. LED-it-be hedder den, fordi den på magisk vis giver lys ved hjælp af en masse små LED-pærer. Skævt og genialt på samme tid. Et must have, der også fås som væglampe med den klassiske saksegitterarm, der var så populær i 1950’erne!
Prismæssigt ligger Zuiver i den lidt højere ende af prisskalaen, uden på nogen måde at blive ublu. I hvert fald ikke, når man tænker på, at vi taler lamper i et så eksklusivt design, som det er tilfældet her.