De rigtige sengelamper giver et behageligt lys, der kan bruges både til at læse eller som natlampe til at orientere dig ved, hvis du vågner om natten. Men forkert placerede sengelamper kan nemt ende med at blive en stor irritation i hverdagen – eller måske nærmere natten.
Mange elsker at læse lidt i en god bog og lige så mange skal lige slutte dagen af med at tjekke mails eller skrive et vigtigt dokument eller præsentation færdig på den bærbare, som de skal bruge på jobbet næste dag. Begge dele kræver lys ved sengen. For hvem gider stå op og slukke lyset i loftet, når først de er klar til at sove.
Men hvor det er en god ide at gøre klar til søvnen og falde til ro efter dagens turmult ved at læse i en god, gammeldags bog, inden du skal sove, er det mindre smart at bruge computer, tablet eller mobil eller se fjernsyn, før du skal sove. Lyset fra de forskellige skærme gør det sværere for dig at falde i søvn, fordi farvespektret skubber til dit indre ur. Så varer det længere inden du kan sove, når først du har slukket.
Så computer og anden elektronik er no-go, hvis du i forvejen har svært ved at falde i søvn, lige så vel som at det ikke er smart at bruge dem som lyskilde i sig selv. For er omgivelserne omkring computer, tablet eller mobil oplyst, mindskes den skadelige effekt fra skærmlyset en smule.
Så en sengelampe skal der til!
Forhandlere af sengelamper
Forhandler | Leveringstid | Gratis fragt ved køb over: | Til forhandler |
---|---|---|---|
Lampeexperten.dk | 1-3 dage | 1.000 kr. | ![]() |
Lampemesteren.dk | 2-5 dage | 499 kr. | ![]() |
Unoliving.com | Gns. leveringstid er 1-2 uger | 0 kr. | ![]() |
Trendyliving | Afhænger af den enkelte vare | 479 kr. | ![]() |
Livingshop.dk | 1-3 dage | 399 kr. | ![]() |
Luxlight.dk | 1-3 dage | 500 kr. | ![]() |
Sengelamper over sengen

Men hvor placerer du så sengelampen mest optimalt? Mange vælger en væglampe eller et uplight over sengen. Men oftest er det en meget dårlig ide – især hvis du ønsker at sidde op i sengen.
For sætter du lampen op, så det er muligt, kommer den til at sidde så højt oppe på væggen, at den vil komme til at irritere en eventuelt partner, der ligger i sengen ved siden af. Sætter du den derimod for lavt, så du kun kan bruge den, når du ligger ned, er den i vejen, hvis du hellere vil sidde op. Sidder sengelampen for lavt, øger du også risikoen for at komme i karambolage med lampen i løbet af natten.
Derfor er den – oftest på især hoteller og i sommerhuse – meget traditionelle placering af sengelampen lige over sengen ikke den bedste ide i verden.
Sengelamper ved siden af sengen
Så er det smartere at placere lampen på væggen lige til højre eller venstre for sengen. Vælger du en sengelampe med en drejelig arm og en meget målrettet lyskilde – f.eks. et spot eller en LED-pære – kan du nemt rette lampen til, så den giver den bedste belysning til dit brug. Samtidig kommer til ikke til at genere en eventuelt partner i den anden side af sengen.
Der er heller ikke de store muligheder for at komme galt afsted med lampen eller få revet den ned i løbet af natten, sådan som man tit ser det med sengelamper lige over sengen. Med en placering på væggen ved siden af sengen bliver sengelampen ikke et irritationsmoment og lyset fra den kan styres meget præcist.
Standerlampe som sengelampe
En anden mulighed er at have en standerlampe stående ved siden af sengen. Ikke sådan en med stor pære og skærm på toppen, men en af dem, hvor der både er et uplight og en drejebar spot, der kan tændes hver for sig. Så har du to muligheder for at få lys ved sengen, alt efter hvad du laver. Skal du læse en god bog, bruger du spotten og arbejder du ved din computer – selv om det er dumt – kan du få lyst op omkring den ved hjælp af uplightet.
Uplightet lyser dog en del mere op og kan derfor nemt genere din partner, hvis du har sådan en liggende ved siden af dig. Men er du hensynsfuld, bruger du naturligvis spot-delen af standerlampen til begge ting. Så kan uplightet bruges, hvis I skal op midt om natten eller af andre, måske mere private grunde ikke ønsker at tænde lyset i loftet i soveværelset.
Bordlampe som sengelampe
En anden lampe til soveværelset der er lige så klassisk som lampen over sengen, er bordlampen på natbordet. Har hotellet ikke sat lamperne over sengen, står de med garanti på natbordet.
Sådan er det også i mange danske hjem. Der er oftest tale om en lav bordlampe med stofskærm. Den giver et blidt og ensartet lys, men er sjældent særlig god at læse ved. I hvert fald ikke hvis du ligger ned i sengen. Sidder du op i stedet, vil du dog oftest kunne få gavn af lyset fra toppen af lampeskærmen, der sjældent er lukket i toppen.
Selv om en bordlampe også i nogen grad kan genere din sengepartner, er det dog ikke nær så slemt, som hvis lampen var placeret over sengen eller kom fra en standerlampe. For de fleste sengeborde er lave og bordlamper til soveværelsesbrug er lige så. Så for det meste vil du skygge for din partner, når du ligger eller sidder i sengen.
Sengelampe med lysdæmper
Alternativt kan du vælge at købe en sengelampe med indbygget lysdæmper eller sætte en lysdæmper på kontakten til sengelampen. Det giver mulighed for at justere lysstyrken alt efter brugssituationen. Derved kan du nemmere undgå at genere partneren og kan justere lyset, så det f.eks. ikke giver reflekser i computer- eller tabletskærmen. Samtidig er du også sikret en mere intim hyggebelysning, når der er brug for det.
Andre lamper til soveværelset
Men sengelamper er ikke de eneste lamper, du bør have i dit soveværelse. Et loftslys eller en pendel i loftet er en god måde at få oplyst hele soveværelset på og giver meget bedre lys, når du skal finde tøj frem fra skuffer og skabe og se dig selv i spejlet.
Har du et sminkebord i soveværelset – sandsynligvis fordi du er kvinde – er det også en god ide at have et godt lys over dette. Helst et modlys, der oplyser dit ansigt, så du tydeligt kan se hvad du laver – og alle dine rynker – i spejlet på sminkebordet.
Alternativt kan du også have et lille svagtlysende uplight placeret på væggen et sted, hvor du ikke bliver generet af det, når du ligger i sengen. For selv voksne kan have svært ved at sove i fuldkommen mørke og er du en af dem, kan en sådan natlampe på væggen være løsningen.