De fleste pendler hænger over et bord – og oftest over spisebordet. Også sofabordet eller det lille bord i hjørnet kan have glæde af en pendel, men hvilke forskellige former for pendler findes der – og hvordan vælger du den rigtige pendel til netop dit bord?
En pendel er en elektrisk lampe, der hænger ned fra loftet i en ledning og ordet som sådan er i familie med pendul – og en pendel kan da oftest også svinge fra side til side, hvilket dog ikke er særligt nyttigt for en lyskilde.
Pendler fås i et utal af udformninger og størrelser lige fra den simple, nøgne fatning, der hænger i ledningen og til store lysekroner, der kræver sin egen forankring i loftet, fordi de er for tunge til at kunne bæres af den strømførende ledning.
Forhandlere af pendler
Forhandler | Leveringstid | Gratis fragt ved køb over: | Til forhandler |
---|---|---|---|
Lampeexperten.dk | 1-3 dage | 1.000 kr. | ![]() |
Lampemesteren.dk | 2-5 dage | 499 kr. | ![]() |
Unoliving.com | Gns. leveringstid er 1-2 uger | 0 kr. | ![]() |
Trendyliving | Afhænger af den enkelte vare | 479 kr. | ![]() |
Livingshop.dk | 1-3 dage | 399 kr. | ![]() |
Luxlight.dk | 1-3 dage | 500 kr. | ![]() |
Up- eller downlights på din pendel
De mest almindelige pendler har enten opad- eller nedadrettede lamper. De opadrettede giver lys til både bordet og det omkringværende lokale, mens pendler med nedadrettede lamper giver et mere målrettet og intimt lys lige ned på bordet.
Hvilken type pendel du vælger, afhænger helt og holdent af den stemning, du ønsker at skabe på og omkring det bord, som pendlen hænger over – og en uplightpendel kan give en lige så hyggelig og intim belysning som en downlightpendel. Enten ved at bruge mindre pærer, vælge en pendel med store skærme eller sætte en lysdæmper på pendlen, så du kan skrue op eller ned for lysstyrken og dermed styre hvor meget lokalet omkring bordet bliver oplyst.
Lysdæmperen kan også sagtens bruges til pendler med downlights. Så kan lysstyrken skures ned, når de levende lys kommer på bordet og hyggestemningen skal være i højsædet og skrues op, når det er lektietid eller der skal skabes overblik over bilagene til selvangivelsen.
Sådan placerer du pendlen korrekt

Når du skal placere en pendel over spisebordet eller et andet bord, er det vigtigt, at den sidder midt over bordet, så hele bordet bliver jævnt belyst. Er bordet meget langt, kan du eventuelt vælge at sætte flere pendler op eller vælge en såkaldt langbordspendel, der som navnet antyder, netop er beregnet til lange borde.
For ikke at komme til at blænde dem der sidder omkring bordet og undgå at den sidder, så gæsterne ikke kan se hinanden omkring bordet, bør pendlen placeres i en højde på omkring 60 cm over bordets midte. Det er den perfekte højde for langt de fleste pendler, med mindre de har et meget specielt design.
Et godt trick, når pendlen skal placeres over bordet, et at finde bordmidten ved at måle bordet i længden og bredden. Der hvor de to retninger krydser hinanden, har du midten. Her sætter du en lommelygte, så den lyser op på loftet eller bruger en af de små laserpointere, der bruges til præsentationer – hvis du har sådan en. Ud fra lyskeglen eller laserprikken er det nemt at se, hvor på loftet du skal placere ophænget til lampen.
Langbordspendler
Er bordet meget langt, kan du som sagt overveje at anskaffe en langbordspendel. De fås i mange forskellige udformninger og med forskellige lyskilder. De fleste anvender tre eller flere lyskilder i form af pærer eller spots, men du skal selvfølgelig også vælge en langbordspendel med lysstofrør eller LED-strips.
Lysstofrør giver dog oftest et kunstigt og meget industrielt lys, der tit misfarver maden eller virker unaturligt og forkert. Samtidig kan det heller ikke lysdæmpes på samme måde som spots og almindelige pærer. LED-stripsene er lange bændler med LED-pærer. De giver et flot og meget klart lys, kan lysdæmpes og er meget energiøkonomiske.
Flere pendler over samme bord
En anden løsning til lange borde er selvfølgelig, at sætte flere forskellige pendler op. De fleste foretrækker sikkert at anvende ens pendler, ligesom du kan købe langbordspendler, der er opbygget af flere ens pendler, der sidder på samme strømskinne.
Men lige som det for tiden er blevet lidt en trend, at stille stole i forskellige designs omkring det samme bord, er der også dem, der sværger til at bruge forskellige pendler over deres lange borde. Det er tit loppefund eller klassiske pendler som f.eks. Flower Pots i forskellige farver, der er købt hos marskandiseren eller helt nye lamper i retro-designs. Hvorvidt folk stadig vil være glade for den løsning om fem-seks år, må tiden og modens luner vise.
En anden trend er de såkaldte klasependler. Her er flere lyskilder i samme design samlet i en klase, der hænger ned fra et fælles ophængningspunkt i hver deres ledning. De enkelte pendler i klasen kan oftest også fås som selvstændige pendler. Derved kan du anvende den samme type pendel i singleversion over sofabordet og så have klaseversionen hængende over spisebordet. Flot, elegant og meget raffineret.
Lysekroner – den ultimative pendel
Skal det være rigtigt fornemt og klassisk, skal der ikke bare en pendel over spisebordet – næ, der skal en lysekrone til. Det kræver dog oftest, at du har højere til loftet end hvad der er standarden i de fleste danske hjem. For hovedparten af lysekronerne – især de mest pompøse af slagsen – kræver nemlig god plads både i højden og i bredden eller omkredsen.
Klassikeren har tre eller fem arme. For enden af hver arm sidder der så enten en opad- eller nedadvendt lyskilde – oftest i en meget flot glasskærm. Skærmen er oftest farvet, materet eller begge dele. På armen eller under armen, under eller over de enkelte lyskilder kan der være forskellig pynt enten i form at udskæringer eller glasprismer.
De mange lyskilder behøver dog ikke at betyde større elforbrug. For i dag kan du således både få lysekroner i klassiske designs som f.eks. kirkekroner eller i helt moderne og trendy designs, der anvender LED-lys. Ja, de kan sågar fås med fjernbetjening, der både kan dæmpe lyset og hejse lysekronen op eller ned efter behov.
Lysekronen kan dog også bruges andre steder end over bordet. F.eks. i entreen, hvis du har en af den slags, der også indeholder en trappe til førstesalen. Her kan den give en flot og meget herskabelig belysning og vil sikkert imponere de fleste besøgende.
Den rigtige pendel gør hele forskellen
Uanset hvilken stil og hvilket design du er til, så er det sikkert, at den rigtige pendel gør hele forskellen i situationen. Så derfor handler det i høj grad om at vælge en pendel, der er lige så alsidig som de situationer, du bruger bordet under pendlen i.