Markslöjd lyder måske som noget, der er rimelig meget hjemmegjort. Men det er lagt fra tilfældet, for svenske Markslöjd Lighting Group eller MLG er en af Nordeuropas førende producenter af lamper med salg og distribution i 13 lande over hele Europa.
MLG udvikler, producerer og sælger lamper til både offentlige institutioner og private hjem. De forhandles under navnene “Markslöjd” og “LampGustaf”, der tilsammen har en fuld portefølje af belysning til både indendørs og udendørs brug. Markslöjd-brandet dækker den mere all-round portefølje, mens LampGustaf er ”det fine” mærke med krystallysekroner og dyre designerlamper.
Forhandlere af Markslöjd
Forhandler | Leveringstid | Gratis fragt ved køb over: | Til forhandler |
---|---|---|---|
Lampeexperten.dk | 1-3 dage | 1.000 kr. | ![]() |
Det startede med kunstartikler
Markslöjd startede tilbage i 1963 som et firma, der solgte forskellige artikler til brug for kunsthåndværkere, men op gennem 1960’erne udviklede de sig mere og mere til en ren belysningsvirksomhed. I dag ejes firmaet af Vätterledens Invest, der er et familieejet industrikonglomerat med hovedsæde i Göteborg, der har interesser inden for børsnoterede virksomheder, handel- og industrivirksomheder, samt bygninger, vindkraft og skovdrift.
Måske også derfor er Markslöjd’s hovedkontor i Kinna selvforsynende med grøn energi fra vindmølleparker ejet af Vätterledens Invest. Her og i firmaets kontor i Dongguan i det sydlige Kina udvikles produkter og teknologi, mens produktionen sker i Sverige og Fjernøsten, hvor MLG’s lamper i øvrigt også kan købes i butikkerne flere steder.
Lige som Markslöjd er miljøbevidste, sørger de også for at alle produkter er fremstillet under gode sociale omstændigheder uden brug af børnearbejde eller andre kritisable forhold. Samtidig har Markslöjd fokus på at deres fabrikker og underleverandører bruger verdens ressourcer effektivt og skåner miljøet.
Populær belysning fra Markslöjd
Blandt de mere populære lamper fra Markslöjd er deres Bollebo, der ligner et kæmpe garnnøgle med lys i. Lampen er produceret af hvide papirsnore og belyses ved hjælp af 20 LED dioder. Lampen kan ligge frit på bordet og få strøm fra en batteriboks med timer. Derved kan lampen tænde og slukke på nøje udvalgte tidspunkter og give en hyggelig belysning i stuens mørke hjørner eller hvor du nu har brug for stemningsfuld belysning.
En anden populær lampe der ses i mange hjem, er deres kombinerede uplight og læselampe Detroit. Det er en standerlampe, der bør være fast inventar ved enhver god stol i stuen. Både uplight og læselampe kan lysdæmpes, så du kan skabe lige præcis den atmosfære, du ønsker, når du hygger med en god bog.
Blandt pendlerne er Markslöjd nok især kendt for deres Avalon pendel, der er et designmæssigt tvist på en evig klassiker inden for pendler: Kuglen. Ved at mikse metal og glas, skaber Markslöjd en anderledes kugleformet pendel, der har et helt klassisk udseende, men giver et overraskende godt lys – ikke bare under men også i området omkring lampen.
Hvad koster Markslöjd lamper?
Markslöjd har mange andre former for lamper. Ja, faktisk har de bud på lamper inden for alle kategorier lige fra den traditionelle boligbelysning over badeværelser og julebelysning til udendørsbelysning til haven og indkørslen.
Prismæssigt strækker Markslöjd sig helt nede fra omkring 100 kroner for Bollebo-lampen og op til lige under 2.000 kroner for deres dyreste lamper. Mange af Markslöjds lamper ligger prismæssigt mellem 500 og 1000 kroner, hvilket placerer Markslöjd i den billige ende af prisskalaen.