Som navnet hentyder, dækker loftlamper over alle de slags lamper, du hænger i loftet. Det kan være pendler, lysekroner, rondel eller plafond. Du finder en loftlampe i langt de fleste hjem, da de for det første ikke optager gulv- eller vægplads, men samtidig giver meget og god belysning. Derudover findes der loftlamper i så mange forskellige varianter og prisklasser, at alle kan være med.
Forhandlere af loftlamper
Forhandler | Leveringstid | Gratis fragt ved køb over: | Til forhandler |
---|---|---|---|
Lampeexperten.dk | 1-3 dage | 1.000 kr. | ![]() |
Lampemesteren.dk | 2-5 dage | 499 kr. | ![]() |
Unoliving.com | Gns. leveringstid er 1-2 uger | 0 kr. | ![]() |
Trendyliving | Afhænger af den enkelte vare | 479 kr. | ![]() |
Livingshop.dk | 1-3 dage | 399 kr. | ![]() |
Luxlight.dk | 1-3 dage | 500 kr. | ![]() |
Pendler og lysekroner

Pendler og lysekroner er lamper, der hænger ned fra loftet i en ledning. Hvor lysekronen er det storslåede valg især til store spisestuer, kan pendeller fås i alverdens forskellige varianter, former, farver og størrelser. Du kan bruge pendler, hvad enten du mangler en lampe til børneværelset, køkkenet eller stuen. De findes fra meget små og enkle til store og prangende, så uanset rummets størrelse, vil du kunne finde en pendel, der matcher.
Vælg en lampe som interiør
De sidste mange år har lamperne skridtvis fået en mere central rolle i indretningen. Det er ikke længere kun en kilde til lys, men et møbel i sig selv. Derfor har pendler vundet ind i danskernes hjerter. Især i centrale rum som stuer, værelser og spisekøkkener, vælger mange en lampe, der passer til indretningen – en lampe der gerne må ses og være i fokus. Vi kan snildt kalde det lampernes storhedstid. Uanset hvilken møbelforretning, du besøger, vil du se prægtige lamper fra Lightyears, Marset Barcelona, Dyberg-Larsen og alle de andre dygtige lampedesignere- og producenter. Der er rigeligt at vælge i mellem!
Plafond og rondel
Plafond- og rondellamper har ikke en ledning, men monteres helt oppe under loftet. Oftest er en plafond rund og giver et mere naturligt lys, da lyset bliver spredt i hele rummet og ikke kun under lampeskærmen. En rondel afgiver ikke lys ud fra én pære, men adskiller sig fra plafonden ved, at du kan bestemme vinklen på lyset, da den har flere spotlamper. Alternativt findes der spots, der indbygges i loftet. Indbygget spotlys er især kendt fra badeværelser og køkkener.
Det diskrete valg
Hvor pendler og lysekroner ofte er et møbel i sig selv med deres design, der er skabt til at blive set, er plafond- og rondellamper meget diskrete. Du finder dem ofte i neutrale og rolige designs. Her er det især funktionaliteten, der spiller ind: det handler om den gode belysning. Du kan altså sagtens vælge en smuk eller prangende pendel og så supplere med en plafond for et bedre lys i rummet.

Dobbeltfunktion
De fleste plafond- og rondellamper har den dobbelte egenskab, at de kan fungere både som loftlampe og væglampe. På den måde kan du nemt ændre belysningen i rummet, hvis du får hang til det. Ligeledes vil lampen nemt kunne passe ind, når du får ny bolig.
Fordele ved loftlamper
I det hele taget, er den store fordel ved en loftslampe, at det er den lampetype, der giver mest lys til et rum. Derfor vælger de fleste mennesker at have mange loftlamper i deres hjem. Især over spisebordet og i køkkenet, hvor lyset er nødvendigt, og hvor familien bruger mest tid. Du kan nøjes med at investere dine penge i én ordentlig lampe til stuen, der oven i købet er i et lækkert design, frem for at købe flere af andre typer lamper, der skal supplere hinanden rundt i rummet. En anden fordel er, at lamperne fås i alt fra prangende til minimalistiske og klassiske, så der findes en loftlampe til ethvert rum.
Ulemper ved loftlamper
Hvis det er hyggebelysning, du søger, vil en gulvlampe eller bordlampe i mange tilfælde være et bedre valg. Selvom visse designere og producenter forsøger at udvikle loftlamper, der giver en dæmpet og rolig belysning, er loftlampernes primære funktion at lyse rummet op. Loftlamper, der sidder direkte under loftet giver det bredeste lys og vil derfor være udelukket til en hyggekrog i stuen eller som sengelampe på børneværelset. Pendler fås i små diskrete lamper, men det vil oftest se fjollet ud at placere en pendel lige så lavt, som det er muligt med gulvlamper eller bordlamper.
Loftlamper til enhver smag
At loftlamper så også fås i et hav af forskellige designs, bidrager kun til, at lampetypen er populær. Hos Studio Italia Design finder du smukke og eksklusive loftslamper i høj italiensk kvalitet. Hos Verner Panton og Le Klint findes de mere kendte klassiske lampedesigns. EGLO er bestemt også et besøg værd, hvis lampen skal befinde sig i den lidt billigere ende. Her finder du mange forskellige designs, så der er helt sikkert også noget, der vil passe ind hos dig.
Hvad skal lampens funktion være?

Lampemarkedet er lidt af en jungle med sine uendelige valgmuligheder. Når du skal købe en loftlampe, er det derfor essentielt, at du vælger ud fra lampens funktion.
- Hvilket rum skal den bruges i?
- Skal den fungere som primær belysning?
- Skal den oplyse hele eller dele af rummet?
- Hvad må prisen være?
- Skal den være dekorativ eller diskret?
- Hvor stor skal den være?
Når du har tænkt over disse ting, vil det være meget lettere at finde den rigtige lampe – og der vil være større sandsynlighed for, at du bliver tilfreds med lampen på sigt.
Det skal du være opmærksom på
Vær opmærksom på, at både pærens og skærmens farve påvirker lysets farve i rummet. Skærmens form og mønster vil også kunne påvirke lysets form og mønster i rummet. En plafondlampe blænder som regel ikke, da den giver en rolig belysning og er placeret langt oppe. Vælger du en rondel, skal du være opmærksom på skærmen. Hvis den dækker hele pæren, vil den som regel ikke blænde. Ellers er spotlys som regel et skarpt lys og skal derfor vendes væk fra siddepladser. Lysekroners pærer vender opad, og er som regel ikke et problem. Ved pendler vender lyset nedad og giver derved risiko for at blive blændet. Derfor skal du være opmærksom på dig valg af pære, og i hvilken højde, pendlen placeres.