Især standerlampen bruges af mange som hyggebelysning i sofakrogen. Den er især brugbar i aftentimerne, når loftlampen giver for meget lys, men den passer også så godt ind i krogen, fordi den er god at læse ved. I det hele taget understøtter en gulvlampe hyggestemning, hvad enten det er i stuen, på reposen, i entreen eller på børneværelset.
Forhandlere af gulvlamper
Forhandler | Leveringstid | Gratis fragt ved køb over: | Til forhandler |
---|---|---|---|
Lampeexperten.dk | 1-3 dage | 1.000 kr. | ![]() |
Lampemesteren.dk | 2-5 dage | 499 kr. | ![]() |
Unoliving.com | Gns. leveringstid er 1-2 uger | 0 kr. | ![]() |
Trendyliving | Afhænger af den enkelte vare | 479 kr. | ![]() |
Livingshop.dk | 1-3 dage | 399 kr. | ![]() |
Luxlight.dk | 1-3 dage | 500 kr. | ![]() |
Funktionalitet
Funktionaliteten er også værd at nævne. Gulvlamper findes i så mange afskygninger, at uanset om det er hyggelys, arbejdslys, læselys eller stemningslys, vil du altid kunne finde en gulvlampe, der kan bruges. Fordelen ved gulvlampen er, at du selv vælger om det udelukkende skal være en kilde til lys, der er neutral i udseende og kan gemmes lidt væk i et hjørne, eller om det skal være en designlampe med en mere central placering, så den fungerer som en integreret del af indretningen.
Lampens funktion
Når du køber en lampe, er det som regel med henblik på en bestemt funktion. Det er sjældent set, at netop lamper kommer med hjem i form af impulskøb. Lamper er en lidt dyrere investering, der holder i mange år. Derfor er det en god idé, at valget er velovervejet, så ikke du bliver utilfreds med lampen inden for kort tid.
- Hvor skal lampen stå?
- Skal den primære funktion være lys eller design?
- Hvad må lampen koste?
Med de få overvejelser, er du godt i gang, og det er væsentligt nemmere at vælge lampen, når du på forhånd har sat nogle restriktioner for købet. Lyskvalitet og design kan sagtens kombineres, men prisen bliver selvfølgelig højere, end hvis der udelukkende er fokus på en lampe, der skal gemmes væk i stuens fjerneste hjørne, så der også er lidt lys der. I det tilfælde kan du slippe med et par hundrede kroner. Foretrækker du et lækkert design, fås lamperne som regel fra omkring 1000 kr. og opefter.
Gulvlampen som hyggebelysning
I de fleste hjem findes en eller flere gulvlamper, og i de fleste hjem vil lampen bruges som en hyggebelysning i et hjørne. Det skyldes, at loftlampens lys ofte findes midt i rummet, hvorfor rummets hjørner og kroge naturligt vil være det mørkeste sted. Af samme årsag kan gulvlampen også fungere som et supplement til rummets belysning, hvis rummet er af en størrelse, hvor en central loftlampe ikke helt er nok, når mørket falder på.
Fordele ved gulvlamper
Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved at vælge en gulvlampe frem for en anden type lampe. Fordelene er, at du kan koncentrere lyset mere end med en loftlampe, men stadig få mere og bedre lys end med en bordlampe. Det er altså på mange måder en gylden middelvej til belysning. Lamperne fås i mange skønne designs, former og farver, så der er noget for enhver smag. Samtidig er det nemt og enkelt at tilslutte og udskifte en gulvlampe, der bare skal direkte i stikkontakten.
Ulemper ved gulvlamper
Ulemperne er, at en gulvlampe sjældent vil være nok belysning i et rum, da den skal placeres nær en stikkontakt medmindre du vil have forlængerledninger over det hele. Det vil altså i de fleste tilfælde være nødvendigt med en eller flere lamper ud over gulvlampen. En gulvlampe fylder mere end andre typer lamper, da den som den eneste lampetype optager gulvplads. Derved skal den i langt højere grad indtænkes i indretningen modsat loft- og væglamper.
Det skal du være opmærksom på

Når du skal vælge en gulvlampe, så vær opmærksom på dens højde. Der findes mange størrelser gulvlamper, men det er vigtigt, at højden passer ind. Især hvis den skal fungere som læse- eller arbejdslampe. Hvis den er for høj, vil den blænde, og hvis den er for lav, vil lyset ikke være optimalt. Har du brug for at kunne tilpasse lyset, skal stangen måske være fleksibel eller skærmen justerbar. Derudover er der forskel på vedligeholdelsen; en stofskærm kan nøjes med en fnugrulle, mens en kobberskærm skal pudses. Det er bestemt værd at tage med i overvejelserne.
Find den perfekte gulvlampe
Uanset om du leder efter en gulvlampe til børneværelset, skrivebordet eller sofahjørnet, vil du helt sikkert ikke lede forgæves. Gulvlamper findes i et hav af forskellige designs, så der mange muligheder, hvad enten du leder efter en høj eller lav lampe, en enkel og stilren lampe eller en dekorativ og særpræget lampe. Der er rigtig mange muligheder, så lad ikke tankerne om moster Olgas gamle gulnede standerlampe tage over. Gulvlamperne har udviklet sig rigtig meget siden dengang.
De klassiske standerlamper
Er du til en klassisk standerlampe, som vi kender den bedst, kan du vælge én af Le Klints udgaver med plisserede skærme. Især deres Snowdrop lampe egner sig til sofahjørnet, da stangen er fleksibel og kan indstilles for en optimal placering af lyset. Alternativt findes den billigere version af en standerlampe i mærket EGLO. Lampen er den kendte type i børstet stål med både ovenlys og en læselampe. Nordlux har også et stort udvalg af helt enkle standerlamper, der giver et godt lys.
Opsigtsvækkende gulvlamper
Skal det være en smule mere opsigtsvækkende uden at være prangende, er Marangagulvlampen fra Marset Barcelona et fantastisk smukt design. Også Lightyears’ simple, minimalistiske gulvlamper skal nævnes her.
Måske er din tanke ikke, at lampen skal gemmes væk i hjørnet, men i stedet skal fungere som interiør i sig selv enten i alrummet, entreen eller stuen? I så fald vil det være værd at kigge nærmere på Le Klints Elysion, som nærmere er en elegant lysskulptur end en lampe. Verner Pantons Fun gulvlampe er også noget helt unikt med sine mange ophæng af perlemor.
Noget helt ekstraordinært
En gulvlampe, der har vakt ekstra stor interesse de sidste par år, er Phillipe Starks Gun Lounge gulvlampe, der forestiller et gevær forgyldt med 18 karat guld. Historien bag, er dét, der virkelig har skabt røre. Phillipe Starks budskab med lampen er nemlig, at det ikke er våben, der skaber krig, men konflikterne blandt menneskene. Derfor går 20% af omsætningen på serien også til velgørende formål med henblik på børns vilkår. Den omtalte lampe koster den nette sum af 25.500 kr., så det er bestemt ikke allemandseje i Danmark.